Refusion af elafgift: hvem kan få den, og hvordan?

"Refusion af elafgift" er noget, mange danskere hører om og tror, de går glip af. Sandheden er, at det kun gælder to bestemte grupper, at ordet refusion er lidt misvisende, og at det lige nu i 2026 næsten ikke betyder noget. Her er, hvordan det hænger sammen.

Refusion eller reduceret afgift?

Først en vigtig præcisering. De fleste, der søger efter refusion af elafgift, får ikke en pose penge tilbage. Der er tale om en reduceret elafgift, der påføres automatisk, hvis du opfylder betingelserne. For virksomheder hedder det en godtgørelse, der trækkes på momsangivelsen. Ingen af delene er noget, en almindelig husstand uden elvarme kan søge.

Elvarmeboliger: reduceret afgift over 4.000 kWh

Er din bolig registreret som elopvarmet, altså med elvarme som den primære varmekilde, betaler du en lavere elafgift på det forbrug, der overstiger 4.000 kWh om året. Tanken er, at et elvarmehjem uundgåeligt bruger meget strøm til at holde varmen, og at det ikke skal beskattes som almindeligt luksusforbrug.

I et normalt år er forskellen stor. De første 4.000 kWh afregnes til fuld elafgift, og alt derover til en reduceret sats på under 1 øre/kWh. For et elvarmehjem med et forbrug på 12.000 kWh kan det i et normalt år løbe op i flere tusinde kroner.

To betingelser skal være opfyldt:

1. Boligen skal være registreret som elopvarmet hos dit netselskab. Det er dit eget ansvar at sikre, at registreringen er på plads.
2. Elvarme skal reelt være den primære varmekilde, for eksempel varmepumpe eller elradiatorer, ikke fjernvarme eller gas.

Er registreringen på plads, sker det hele automatisk. Du søger ikke pengene tilbage, den reducerede sats trækkes løbende på din elregning.

Virksomheder: godtgørelse via momsen

Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort det meste af elafgiften for den strøm, de bruger i driften, ned til EU's minimumssats. Det gælder både kontorer, værksteder og butikker. Godtgørelsen sker ikke som en udbetaling, men som et fradrag på momsangivelsen, på linje med købsmoms.

Reglerne for, hvad der kan godtgøres, og hvordan forbruget skal opgøres, er detaljerede, især hvis en del af strømmen bruges til videresalg eller udlejning. Har din virksomhed et nævneværdigt elforbrug, er det en samtale værd med din revisor, for her ligger der ofte penge, som ikke bliver hentet hjem.

Derfor betyder det næsten intet i 2026

Her kommer den vigtige pointe: i 2026 og 2027 er den almindelige elafgift midlertidigt sat ned til 0,8 øre/kWh for alle. Når den fulde sats allerede er så lav, er der stort set ingen forskel mellem den og den reducerede elvarmesats. Der er med andre ord næsten intet at refundere i disse to år, hverken for elvarmehjem eller virksomheder.

Det lyder som en ulempe, men er det ikke: alle betaler jo den lave sats lige nu. Fordelen ved refusionsordningerne forsvinder kun, fordi udgangspunktet er blevet så billigt. Baggrunden for den midlertidige nedsættelse står i guiden om elafgiften i 2026.

Hvad du skal gøre nu

Selvom ordningen er sat ud af kraft i praksis lige nu, vender den tilbage:

• Bor du i et elvarmehjem, så tjek at boligen er registreret som elopvarmet hos dit netselskab. Fra 2028, når den almindelige elafgift efter planen stiger til omkring 76 øre/kWh igen, bliver den reducerede sats over 4.000 kWh pludselig mange tusinde kroner værd om året. Registreringen skal være på plads inden da.
• Driver du virksomhed, så sørg for at elforbruget opgøres korrekt sammen med din revisor, så godtgørelsen er sat i system til den dag, satsen igen er høj.

Og uanset afgift: den største post på elregningen er stadig selve strømmen og tillægget fra dit elselskab. Se hvad strøm samlet koster, og sammenlign elaftaler, hvis du vil have den ned.